Den 2. februar 2021 udvides Atlassians datacenterprodukter med endnu mere funktionalitet. Følgende applikationer skabt af Atlassian samt nye funktioner vil derefter indgå i et datacenterabonnement:
Jira Software Data Center: Advanced Roadmaps (tidligere Portfolio for Jira)
Confluence Data Center: Team Calendars for Confluence, Analytics for Confluence
Jira Service Management Data Center: Insight – Asset Management, Insight Discovery
Det er jo fint nok, men hvad indebærer det for de kunder, der har anvendt Insight med Jira Software, men ikke anvender Jira Service Management i dag? Fungerer Insight – Asset Management og Insight Discovery med Jira Software Data Center?
Herunder følger nogle tydelige svar fra Atlassian:
Ja, men de nærmere detaljer afhænger af visse faktorer:
- Version: Afhænger af, hvilken Jira Software Data Center-version du anvender
- Dato: Afhænger af, om det er før eller efter 2. februar 2023
- Licenstype: Afhænger af, om du har en betalingslicens for applikationen/applikationerne eller bruger gratisversionerne
- Produkter: Afhænger af, om du har et abonnement på Jira Service Management i samme instans som Jira Software Data Center
Scenarie 1: Du har en gyldig (betalt) licens
Hvis du har betalt for et abonnement på en af disse applikationer, og den holder op med at gælde efter 2. februar 2021 PT, kan du blive ved med at bruge applikationen/applikationerne, indtil abonnementet udløber, uanset hvilken version af Jira Software Data Center du anvender.
Hvis du bruger Jira Software Data Center version 8.15 eller senere, skal du, når abonnementet udløber, have et Data Center-abonnement på Jira Service Management i samme instans for at kunne bruge applikationerne sammen med Jira Software Data Center. Hvis du bruger Jira Software Data Center version 8.14 eller senere, kan du skifte til den gratis version af applikationerne, der beskrives i scenarie 2.
Scenarie 2: Du benytter gratisversionen af applikationen
Kunder med Jira Software Data Center version 8.14 og senere behøver ikke at have en licens til Jira Service Management for at få adgang til applikationerne, men kan installere en gratis version af applikationerne fra Marketplace fra og med den 2. februar 2021.
Disse applikationer vil være tilgængelige i to år og får kun kritiske opdateringer. Hvis du i den periode vælger at opgradere til Jira Software Data Center version 8.15 eller senere, skal du have en licens til Jira Service Management Data Center for at kunne give dine brugere adgang til funktionerne i Insight – Asset Management og Insight Discovery.
Efter to år (2. februar 2023) planlægger vi at fjerne disse applikationer fra Marketplace, hvorefter du skal have et abonnement på Jira Service Management Data Center (eller flytte til en Jira Service Management Cloud Premium- eller Enterprise-plan) som beskrevet i scenarie 3.
Scenarie 3: Du har et abonnement på Jira Service Management Data Center
Hvis du har et abonnement på Jira Service Management Data Center i samme instans som Jira Software Data Center, kan dine Jira Software-brugere få adgang til funktionerne i Insight Discovery og Insight – Asset Management.
Forhåbentlig gjorde ovenstående gennemgang alternativerne lidt tydeligere. Stretch Addera kan vejlede dig og kigge på jeres specifikke forudsætninger! Kontakt os i dag, og få et tydeligere billede af vejen videre frem.